Kyllingestykker på panden er ikke altid lige spændende. Denne simple men utrolig lækre opskrift, gør dog et almindelig svitset kyllingebryst til en smagsbombe uden videre. Opskriften er ikke særlig svær at bikse sammen, hurtig at lave i den travle hverdag og så er kalorietætheden så lav, som et aftenmåltid overhovedet kan blive - på trods af hvidvinen.
Ingredienser
Til 2 / 4 personer
- 2 / 4 kyllingbrystfileter
- 1 / 2 bakker skiveskårene champignoner. Andre svampe kan også bruges.
- 4 / 8 fed hvidløg
- 1 / 2 dl hvidvin
- 1 / 2 spsk. olivenolie
- Frisk basilikum
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skær kyllingen i mindre stykker og svits på panden i olivenolien.
- Pres hvidløgene og put ned til kyllingen, tilsæt salt og peber og svits videre.
- Når kyllingen er let svitset tilsættes de skiveskårene champignoner.
- Når champignonerne og kyllingen er let svitsede tilsættes hvidvinen og retten får lov til at simrer i ca. 10 minutters tid, indtil at det meste af hvidvinen er fordampet og trukket ind i kyllingen og svampene.
- Top med frisk basilikum og tjek kokkens tip ud ift. gode sammensætninger til dette måltid.
Kokkens tip
Server evt. sammen med sprøde bønnefritter og spidskåls/gulerods/æblesalat (ligger begge under tilbehør) for en fantastisk smagsharmoni og en ligeså fantastisk lav kalorietæthed.

