Alle elsker spaghetti. Desværre almindelig hvid spaghetti bare ikke verdens mest kalorielette fundament for et måltid, som har til formål at støtte op under et vægttab. Det er her, at grøntsagsspaghetti kommer ind i billedet. Det kan du nemlig få lov til at spise ligeså meget af, som du har lyst til pga. den lave kalorietæthed. Du skal dog bruge en såkaldt spiralizer (Google det).
Ingredienser
Til 4 personer
- 2 squash
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
- Spiraliser squashen eller skær den ud i tynde spaghettilignende strimler, hvis du ikke har anskaffet dig en spiralizer endnu.
- Sæt vand over til kogning og tilsæt salt og olivenolie.
- Kog grøntsagsspaghettien i 2 minutter.
- Dryp godt af inden servering og steg evt. hårdt på panden i lidt olivenolie og krydderier for lidt ekstra bid.
Kokkens tip
Det er selvfølgelig ikke kun squash, at du kan lave grøntsagsspaghetti af. Gulerod, pastinak, rødbede og lignende rodfrugter er også ganske velegnede. Kun fantasien sætter grænser. Hvis du har lidt svært ved at vænne dig til grøntsagsspaghetti, selvom det nu smager lækker med fx kødsovs på, så kan du evt. køre 50/50 med grøntager og almindelig grovspaghetti. Det hele tæller med i kaloriebudgettet, når regnskabet gøres op.

