[mbr_db_first_name]'s personlige

Image

Kold kartoffelsalat

Kalorietæthed:◉◎◎

Tilbage

Kartoffelsalaten. Nok den mest efterspurgte opskrift. Først havde jeg tænkt, at lave den med skyr, for at gøre den mest mulig kalorielet og proteintung. Men så skiftede jeg mening. Det bliver sgu for meget af det gode. Så vi laver den med den mest muligt fedtfattige creme fraiche i stedet for. Så må du bare love mig at spise grøntsager til.

Ingredienser

Til 4 personer

  • 1 kg kogte kartofler (gerne små kartofler, det er lækrest)
  • 1 stort løg
  • 500 g cherrytomater
  • 1 bundt purløg
  • 500 g creme fraiche 9% (så lav fedtprocent du kan finde i dit supermarked)
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. grov salt
  • 1 tsk. grov peber
  • 0.5 tsk. paprika (udtalt med et “a” som i Amalie)

Fremgangsmåde

  • Find en stor rød Magretheskål frem og put creme fraichen, dijonsenneppen og alle krydderierne i
  • Hak løget fint og put ned i skålen
  • Skær kartoflerne ud i bidder, put dem ned i skålen og rør rundt forsigtigt sammen
  • Skær cherrytomaterne over i halve og drys oven på kartoffelsalaten
  • Snit purløgene fint og drys over kartoffelsalaten

Kokkens tip

Når du spiser denne (mega lækre) kartoffelsalat, så sørg for at det kun udgør ca. 25% af dit måltid. 50% af måltidet må meget gerne være grøntsager og de sidste 25% kød eller fisk evt. fra grillen. Det vil sørge for at holde kalorietætheden for hele måltidet på et fornuftigt niveau, du stadig kan tabe dig af.

Support

Vi er kun ét klik væk

Image