Når man tænker på grækenland, kan man ikke lade være at tænke på tzatziki. Ud over at denne herlige dip selvfølgelig passer perfekt til de græske kødboller, så kan det også spises til stort set alle måltider, som indeholder kød. Da tzatzikien udelukkende består af græsk yoghurt, hvidløg og agurk, er den selvfølgelig blevet beæret med den lavest mulige kalorietæthed, så spis endeligt så meget, som du tør... der er meget hvidløg i jo.
Ingredienser
- 500 g græsk yoghurt, 2%
- 1,5 agurk
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk. olivenolie
- 1 tsk. oregano
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Agurken rives på et rivejern og lægges i en si.
- Der drysses lidt salt ud over for at drive væsken ud af agurken.
- Lad dryppe af i ca. 30 minutter.
- Yoghurten puttes i en skål og hvidløgende presses i.
- Den revne agurk presses for vand mod sien, puttes i yoghurten og vendes forsigtigt rundt.
- Oregano, salt, peber og olivenolien tilsættes.

