Selvom at salater, tunmouse, laks og avokado alle sammen er lækre forslag til en god, sund og energigivende frokost, så er der nu heller ikke noget som en god gammeldags almindelig rugbrødsmad en gang i mellem. Rugbrød er en af de bedste kulhydratkilder, og hvis kombineret med gode proteinkilder og lidt grøntsager eller frugt, så har du en nem klassisk frokost af lav kalorietæthed, som støtter mere end godt op omkring dit vægttab.
Fundamentet (gælder alle variationer)
- 2 skiver rugbrød
- Enten 3 tomater, 1/2 agurk eller en boks med salatrester fra gårsdagens aftensmad
- 1 stk. valgfri frugt - helst æbler eller pærer pga. den lidt lavere kalorietæthed ift. bananer, nektariner o.lign.
Variation 1: Med hamburgerryg/kyllingebryst og ost
Når du spiser rugbrød med mager kødpålæg, som hamburgerryg og kyllingbryst bl.a. er, så er der ingen grænser for hvor mange skiver, du må putte på pga. den lave kalorietæthed i mager kød. Så spis alt fra 4 skiver til en hel pakke til 2 skiver rugbrød. Men nøjes med 1 skive ost - selvfølgelig den magre udgave (7-13%).
Variation 2: Med frikadeller
Spis 4 kyllingefrikadeller (ligger under aftensmad) sammen med rugbrødet evt. sammen med agurkesalat, asier eller kold rødkål.
Variation 3: Med smilende æg
Kog 2 æg i 7 minutter aftenen forinden og tag med på farten. Hvis ikke du er så meget for omeletter og scramble eggs, så kan et tip være at koge 6-8 æg af gangen og have liggende klar i køleskabet til at spise.

