Hvis du vil gøre det lidt lækkert for dig selv, om du spiser frokost derhjemme eller tager det med på farten, så er en kylling-karry klubsandwich en sikker vinder. Den tager lige 10 min. at lave, men hvis du har tiden til det, så vil du også gå glad og tilfreds fra bords. Kyllingen og den proteinfyldte skyrdressing har selvfølgelig givet denne sandwich superfoodmærket en rigtig god kalorietæthed, og så kan den pakkes ind i sølvpapir og tages med på farten. Yes og yes.
Ingredienser
- Vælg mellem en købt grovbolle, en hjemmelavet bolle (se opskrifterne under hjemmebagt brød) eller 1-2 skiver rugbrød
- 50-100 g kyllingepålæg, kyllingerester fra aftensmaden eller nystegt kyllingebryst
- 1 lille rødløg
- 2-3 salatblade eller salatrester fra gårsdagens aftensmad
- 2 spsk. neutral skyr/græsk yoghurt 1 tsk. karry
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Rist brødet på brødristeren.
- Rør dressingen af skyr/græsk yoghurt sammen med karry, salt og peber i et lille glas.
- Snit rødløget i ringe og skyld salatbladende/eller find salatresterne fra gårsdagens aftensmad frem.
- Smør begge skiver brød med dressing, put kyllingen, løgringene og salaten på den ene side og luk sandwichen med den sidste skive brød.
- Hvis du skal have sandwichen med på farten, så kan du med fordel gøre dette ovenpå en stor vifte sølvpapir, så indpakningen er lige til at færdiggøre uden for meget rod.
Kokkens tip
Hvis du vil gøre sandwichen 125kr værd, og lige en tand mere luksus, ligesom klubsandwicherne ude på caféerne, så kan du stege 2 stykker kalkunbacon i microovnen og putte ovenpå kyllingen.

