[mbr_db_first_name]'s personlige

Image

Sprøde grønkålschips

Kalorietæthed:◎◎

Tilbage

Hvis du har en rest grønkål til overs, så skylder du dig selv at prøve at lave de her sprøde grønkålschips. Det er den mest kalorielette form for chips, som du kan lave, hvis det stadig skal være en fornøjelse at spise dem - og det må det altså stadig siges at være med disse. Det fungerer bedst med store stykker grønkål, som du brækker i stykker, men det kan også godt lade sig gøre, hvis din grønkål allerede er hakket fra posen.

Ingredienser

Til 1 person

  • 1 stor håndfuld grønkål
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 100 graders varmluft.
  • Bræk grønkålen ud i små stykker og put i en frysepose sammen med salten og olien.
  • Ryst godt og maser salten og olien godt ind i grønkålen og fordel på en bradepande med bagepapir på, så de ligger i ét lag uden at overlappe hinanden.
  • Sæt bradepanden ind i ovnen og giv chipsene ca. 60 minutter (eller indtil de er helt sprøde).
  • Rør lidt rundt i dem undervejs og hold øje med sprødheden.

Kokkens tip

Hvis du laver flere portioner på én gang, så kan du pakke dem ned i en bøtte eller en kagedåse med et stykke køkkenrulle i bunden og spise senere eller tage med på farten. Bare sørg for at opbevare dem tørt og ikke bumpe for meget rundt med dem, da de hurtigt bliver helt pulveriserede.


Support

Vi er kun ét klik væk

Image