Der er intet som mexicanske nachoschips. Dem kunne man næsten leve af... hvis ikke man vidste, at hver håndfuld svarede til ca. 100 kalorier. Og hvor mange håndfulde spiser man normalt, når man spiser nachos chips? Præcis. Til posen er tom. Og så har man lige spist for to dages kalorier. Øv. Her har du en alternativ opskrift på sundere nachos chips, som du godt kan tillade dig at spise lidt flere af, samtidig med at du taber dig.
Ingredienser
Til 1 person
- 1 grov tortillapandekage
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. timian
- 0,5 tsk. chilipulver
- 2 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Klip tortillapandekagen i chipseformede trekanter og put i en frysepose sammen med salten, timianen, chilipulveret og olivenolien.
- Ryst godt og maser krydderierne og olien godt ind i trekanterne og fordel på en bradepande med bagepapir på, så de ligger i ét lag uden at overlappe hinanden.
- Sæt bradepanden ind i den forvarmede ovn og giv nachoschipsene ca. 15 minutter (eller indtil de er gyldne)
- Lav den sunde guacamole (som ligger under dip og dressinger) og brug som dip.
Kokkens tip
Hvis du ønsker barbecuesmag istedet for chili og timian, så kan du i stedet tilsætte allroundkrydderi i stedet for. Husk dog ikke at krydre med salt samtidigt, da allroundkrydderi allerede er stopfyldt med... ja salt.

