[mbr_db_first_name]'s personlige

Image

Bagte tomater

Kalorietæthed: ◉◎◎◎◎

Tilbage

Bagte tomater er et simpelt, lækkert og ofte glemt alternativ til salaten eller de gængse kogte grøntsager. Toppet med krydderurter, hvidløg og lidt ost, gør det sig virkelig godt som tilbehør til langt de fleste aftenmåltider. Hvis du bruger en ost på 7-13% fedt som topping, så får de bagte tomater også den lavest mulige kalorietæthed - så du kan sagtens spise dig mæt i dette grøntsagstilbehør og stadig tabe dig.

Ingredienser

Til 4 personer

  • 8 store tomater
  • 4 fed hvidløg
  • Oregano, timian eller basilikum
  • 4 skiver ost (7-13%)
  • 4 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær tomaterne over i halve og læg i et ildfast fad med den åbne side opad.
  • Pres hvidløgene i en hvidløgspresser og fordel ud over tomaterne.
  • Skær en skive ost over i 4 lige store stykker og fordel alt osten på de halve tomater.
  • Dryp lidt olivenolie over tomaterne, krydder med oregano, timian eller basilikum og kværn salt og peber over til sidst efter smag og behag.
  • Giv dem 20 minutter i ovnen og server som tilbehør til din mad.

Kokkens tip

Bagte tomater går godt til både retter med kød og fisk. Men husk på, at selvom bagte tomater opfylder kravene om den lavest mulige kalorietæthed - og er et grøntsagstilbehør, så kan du stadig sagtens spise en frisk salat sammen med din kød/fisk og dine bagte tomater, da det bare gør måltidets kalorietæthed endnu mere eminent for dit vægttab. Jo flere grøntsager og jo mere mager protein, jo mindre er kalorietætheden også.


Support

Vi er kun ét klik væk

Image