Hvis ikke at du har prøvet bønnefritter endnu, så er det ved at være på tide. Hvis du laver dem på den rigtige måde, bliver de nemlig både sprøde og lækre, og så er de et uendeligt mange gange mere kalorielet alternativ til pomfritter eller olierede ovn-kartofler på pose.
Ingredienser
Til 4 personer
- 400-600 g frosne lange grønne bønner
- 3 spsk. olivenolie
- Timian
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Fordel bønnerne ligeligt på en bradepande med bagepapir på.
- Dryp olivenolien ud over bønnerne og krydder med timian, salt og peber.
- Giv dem ca. 30-45 minutter i ovnen alt efter hvor sprøde du ønsker dem.
Kokkens tip
Server bønnefritterne til de retter som normalt serveres med pomfritter. F.eks. burger eller grillkylling. Hvis du ønsker en mere autentisk pomfritagtig smag, så kan du købe decideret pomfritkrydder i nogle supermarkeder, hvilke gør disse bønnefritter alt for gode ift. den næsten ikke-eksisterende kalorietæthed.

