Du skylder dig selv at prøve disse tyndskårene rodfrugtfritter. Hvis du skærer dem tilstrækkeligt tynde og laver dem på den rigtige måde, bliver de nemlig både sprøde og lækre ligesom rigtige pomfritter og fedtede ovnkartofler på pose, bare med en fraktion af kalorierne - hvilket jo er belejligt, hvis man ønsker at tabe sig.
Ingredienser
Til 4 personer
- 2 rødbeder
- 4 kartofler
- 4 gulerødder
- 4 persillerod eller pastinak
- 2 spsk. olivenolie
- Timian
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
- Skær rodfrugterne ud i tynde pomfritlignende stave og put dem i en plastikpose.
- Tilsæt olivenolien, timianen, salten og peberen og ryst posen godt så olien og krydderierne bliver masseret godt ind i rodfrugterne.
- Fordel rodfrugterne ligeligt i et lag på en bradepande med bagepapir på.
- Giv dem ca. 30-40 minutter i ovnen og juster alt efter hvor sprøde du ønsker dem. Det kan være en god idé at vende dem 2-3 gange under bagningen for at få dem så sprøde som muligt.
Kokkens tip
Hvis du skal gøre det lidt ekstra lækkert, så server evt. rodfrugtfritterne sammen med en af de hjemmelavede dips for at få dit måltid til at virke som noget, som du ikke just burde tabe sig af - selvom at du på mirakuløs vis... eller nok nærmere pga. den lave kalorietæthed i både fritterne og dippen, rent faktisk vil.

