Fra 0-5 km
Er du klar til at blive 5 km-løber?
Det kan du inden for 12-18 uger med dette program.
12 uger hvis du løber 3 gange om ugen.
18 uger hvis du løber 2 gange om ugen.
(Og midt imellem, hvis du løber 2,5 gange om ugen 😉)
Selv hvis du aldrig har løbet før, og lige nu kun kan løbe i 1 min., før du bliver nødt til at stoppe op og gå igen. Vi starter nemlig helt fra bunden.
Det betyder også, at hvis du føler, at de første dage i programmet er for nemme, så krydser du dem bare af som “gennemført”, indtil du finder en dag, der virker mere passende for dig – og så starter du dit program derfra.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det her på. Det eneste der tæller, er bare, du får nogle kilometer i benene uden at overbelaste dig selv.
Sørg for at se instruktionsvideoen herunder, inden du begynder.
